Corporate responsibility

"We live in an age of great respect for our surroundings and as a responsible company we take an open and active stand on how our designs are being produced."

Social og etisk ansvarlighed

Clipper A/S's filosofi er at producere høj kvalitet i et klassisk og moderne design - med sans for både detaljer og funktionalitet. Men vi har også en holdning til, hvordan vores varer produceres.

 

Hos Clipper A/S tager vi udgangspunkt i vores stærke danske rødder, når vi definerer vores forventninger til underleverandører hvad angår kvalitet, miljø og arbejdsprocesser. Over 50 års erfaring og know-how giver os uvurderlige fordele i samarbejdet med vores underleverandører. Sammen udvikler vi kompetencer og processer, og arbejder for at implementere initiativer, der tager ansvar for mennesker og miljø.

Oeko-tex 100

En stor del af de materialer, som vi benytter i vores produkter, er certificerede efter Oeko-Tex 100 standarden. Det er en produktmærkning, der sikrer, at brugerne ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra tekstilvarerne. Når vi udvælger vores leverandører, er det et af de kriterier, som vi vægter højt. Vores kunder er derfor også altid velkomne til at spørge ind til det enkelte produkt, og kan naturligvis altid få forevist de forskellige certifikater.

Global CompactClipper støtter Global Compact

Som følge af Clipper A/S's sociale engagement og ansvarlighed har vi tilsluttet os Global Compact. Med dette partnerskab ønsker Clipper A/S at vise sin støtte til de ti principper i Global Compact i forhold til respekt for menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og korruptionsbekæmpelse.

De 10 principper

Menneskerettigheder

  • Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
  • Sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne

Arbejdstagerrettigheder

  • Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
  • Støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde
  • Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
  • Eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold

Miljø

  • Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  • Tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed
  • Tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier

Anti-korruption

  • Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse